Smerte
Smerte generelt akut og kronisk
Anvender du fast smertestillende medicin, så anbefaler vi at du mindst een gang årligt har en konsultation med en af vores læger omkring smertebehandlingen.
Bemærk at der gælder særlige regler for anvendelse af stærk smertestillende medicin og bilkørsel. Snak med din læge herom.
Hvad er Smerter? (fra: min.medicin.dk, tilpasset)
Smerte er en normal sanseoplevelse, der opstår, når en ydre eller indre påvirkning (skade eller sygdom) truer med eller beskadiger en del af kroppen.
Man kan ikke måle smerter direkte, da oplevelsen af smerter er noget personligt. Din beskrivelse af smerterne kan hjælpe lægen til at finde årsagen og dermed mulighederne for behandling.
Lægen vil være interesseret i at vide, hvor smerterne sidder, hvordan de føles (dunkende, pressende, stikkende, svidende, brændende, jagende), og hvad der forværrer eller lindrer dem. Din oplevelse af smerte kan blive påvirket af mange faktorer, som f.eks. angst, depression, stress og usikkerhed.
Akutte smerter
Akutte smerter opstår ved skade eller sygdom, f.eks. i hud, knogler, muskler, sener eller indre organer. Disse smerter forsvinder, når skaden er helet eller sygdommen er behandlet. De kan vare fra et par dage til flere uger.
Akutte smerter er et hensigtsmæssigt faresignal, som har til formål at beskytte dig mod yderligere skade. Akut smerte er derfor normalt et symptom på en bagvedliggende sygdom, som kan kræve nærmere udredning.
Længerevarende smerter
Længerevarende smerter, f.eks. efter operationer, er derimod uhensigtsmæssige, fordi de fysiske og psykiske ændringer, som smerterne kan medføre, f.eks. forsinker helingen af såret, og dermed hvor hurtigt du kommer ud af sengen igen. Smerterne kan altså i sig selv medføre komplikationer.
Kroniske smerter er smerter, som har varet længere end 3-6 måneder. Disse ses typisk ved vævsskade i bevægeapparatet, f.eks. slidgigt eller efter operation i ryg, knæ eller skulder. Et særligt problem kan være smerter ved nerveskade. Det ser man f.eks. efter amputation (fantomsmerter), som opstår fra uger til måneder efter, at nerveskaden er sket, også selvom skaden er helet.
Smerter hos patienter med kræft er ofte en blanding af akutte og kroniske smerter og kan skyldes selve kræftsygdommen eller behandlingen.
Symptomer
Akutte smerter er et faresignal, især pludselige, voldsomme smerter. Det gælder f.eks. brystsmerter ved en blodprop i hjertet eller lænde-lyskesmerter ved nyrestensanfald. Ved stærke smerter kan du få hjertebanken, hurtig puls, blive bleg, svedende og bange. Du bør kontakte din læge, lægevagten, skadestue eller ringe 1813 (Region Hovedstaden). Hvis du pludselig får voldsomme smerter, kan du ringe 112.
Kroniske smerter medfører ofte, at du også begynder at spekulere, du kan få søvnforstyrrelser og hukommelsesproblemer. Du kan føle vrede, blive deprimeret, få angstanfald, føle dig hjælpeløs og miste livsglæden.
Hvilke faktorer påvirker vores følelse af smerte?
Smerteoplevelsen afhænger ikke kun af den smerteudløsende årsag, men også af egenskaber ved personen, der opfatter smerten. På denne måde bliver smerteoplevelsen et resultat af det, der udløser smerten, psykiske og sociale faktorer, tidligere erfaringer og eksistentielle faktorer.
Kroppen har egne hæmningsmekanismer, som bruges til at dæmpe indkommende smerteimpulser. Andre systemer forstærker smerten i visse situationer. Alle disse systemer er påvirkelige af psykiske, sociale og eksistentielle faktorer. Da smerteoplevelsen er så sammensat, er det ikke overraskende, at den varierer meget fra person til person, og hos samme person er afhængig af tid, sted og situation.
Faktorer som hæver smertetærsklen (dvs lindrer)
- Medfølelse
- Hvile?
- Søvn?
- Symptomlindring
- Familiens nærhed
- Fysioterapi
- Tillid?
- Tryghed?
- Forståelse
- Medansvar
- Håb?
- Opmuntring
- Oplysning
- Meningsfuld beskæftigelse
Faktorer som sænker smertetærsklen (dvs forværrer)
- Angst?
- Bekymring
- Usikkerhed
- Sorg?
- Ensomhed
- Isolation?
- Træthed?
- Depression
- Vrede?
- Magtesløshed?
- Dårlige erfaringer
- Forstoppelse?
- Kvalme?
- Opkastninger?
- Dyspnoe – åndenød?
- Immobilisation
Psykologisk smertebehandling
- accept, Coping – dvs. lære at leve sammen med smerten
- arbejde med ændringer i dagligdagen
- Pacing (arbejde med aktivitetsniveau) få balance mellem aktivitet og hvile
- Mindfullness meditation
Hvordan forløber sygdommen?
Akutte smerter aftager og forsvinder efter helingen af det ødelagte væv.
Kroniske smerter er smerter, som varer mere end 3-6 måneder efter helingen af det ødelagte væv. De kan være langvarige og i værste fald også livsvarige.
Hvem får sygdommen?
Alle kan føle smerte. Vi fødes med et velfungerende smertesystem, og selv for tidligt fødte børn kan føle smerte og reagere på det. Smertesystemet er et vigtigt beskyttelsessystem i de første barneår, så vi kan lære at undgå skader.
Smerter er det symptom, som oftest fører til konsultation hos den praktiserende læge, og omkring 50% af konsultationerne her drejer sig om smerter.
Hvad er årsagen til smerter?
Lægen forsøger altid at finde årsagen til smerten, og hvis det er muligt behandle den underliggende sygdom, der er skyld i, at du har ondt. For mange kroniske smertetilstande er der oftest ingen mulighed for behandling af de udløsende faktorer, hvorfor der her vil blive tale om symptomlindring bl.a. med smertestillende lægemidler.
Undersøgelser
Din beskrivelse af smerterne, hvor de er, og hvordan de tidsmæssigt har udviklet sig, er en stor hjælp. Lægen bruger disse oplysninger i forbindelse med at stille en diagnose og eventuelt sætte ind med flere undersøgelser, f.eks. blodprøver, røntgenbilleder og scanninger.
Specielle forhold hos børn
Det kan være svært at finde ud af, om små børn har smerter, fordi de ikke kan beskrive smerten eller fortælle, hvor det gør ondt. Men børn kan føle lige så megen smerte som voksne.
Børn har også ofte svært ved at lokalisere smerte, f.eks. kan symptomer ved mellemørebetændelse vise sig som mavesmerter. Smerter hos børn viser sig som regel ved, at de græder, klynker, har nedsat spise- og drikkelyst og kaster op. Ved mere alvorlige tilstande kan barnet ligge helt stille og evt. med benene trukket op under sig.
Hovedmidlet til at behandle smerter hos børn er paracetamol. Til børn med stærke smerter, bruger lægen en kombineret behandling efter de samme retningslinjer som for voksne.
Behandling
Ud over smertestillende medicin (analgetika) findes der en lang række andre former for behandling, som kan være smertelindrende:
fysioterapi
afspænding
aktive nakke- og skulderøvelser ved f.eks. spændingshovedpine, akupunktur ved muskelspændinger og rygsmerter
manipulationsbehandling (kiropraktorbehandling) ved rygsmerter
blokader med lokalbedøvende middel
elektrisk stimulation af nerverne gennem huden ved smerter, der skyldes nerveskader (Transkutan Elektrisk NerveStimulation, TENS).
Desuden kan du få hævet din smertetærskel ved at blive behandlet mod » angsttilstande og » depression og ved at få psykologisk støtte.
Lette til moderate smerter, f.eks. hovedpine (spændingshovedpine), gigt, muskelsmerter og menstruationssmerter, kan behandles med svage smertestillende midler. Her anbefales primært paracetamol, som har færrest bivirkninger. Ved behandling af stærkere smerter kan lægen supplere med et gigtmiddel af NSAID-typen eller med de milde morfinlignende stoffer, f.eks. codein eller tramadol.
Gigtmidler af NSAID-typen er lægen tilbageholdende med at give, specielt til længere tids behandling, da du risikerer at få forskellige bivirkninger, f.eks. mavesår eller maveblødning.
Har du stærke smerter, kan det være nødvendigt at supplere behandlingen med stærkere virkende smertestillende midler som morfin eller andre morfinlignende midler. Eksempler på, hvor du har gavn af denne kombinerede behandling, er efter større operationer og ved kræftsygdomme. Har du kroniske smerter af anden årsag end kræftsygdom, er morfin og morfinlignende midler sjældent egnede til langtidsbehandling.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.kkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkk
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.kkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkk
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.kkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkk
Konsultationstid
Mandag: 08.00-16.00
Tirsdag: 08.00-16.00
Onsdag: 08.00-16.00
Torsdag: 08.00-17.00
Fredag: 08.00-16.00
Telefontid
Mandag: 08.00-10.00
Tirsdag: 08.00-10.00
Onsdag: 08.00-10.00
Torsdag: 08.00-10.00
Fredag: 08.00-10.00
Kontakt os
Lægen i Midtbyen
Rædersgade 3, tv.
8700 Horsens
Tlf.: 82 13 13 17